Brugeroprettelse

Tryk på “SELVBETJENING”. Herefter kommer du videre til klinikkens e-portal

Første gang du besøger e-portalen, skal du oprettes som bruger. Brugeroprettelsen sker ved at trykke på “Opret mig som bruger” under teksten til højre for cpr nummer boksen.

Under brugeroprettelsen skal du udfylde en række oplysninger om dig selv, det er vigtigt at du udfylder e-mail feltet med en gyldig e-mail adresse, da vi bruger denne mail adresse til at sende et aktiveringslink og senere til at give dig besked, når der er svar på e-portalen fra din læge.

Når du har udfyldt brugeroprettelses skemaet, og har trykket på “opret mig”, modtager du kort efter en mail fra “noreply@besoeglaegen.dk”. Mailen sendes til den email-adresse du angav, da du oprettede dig som bruger.

Tryk på aktiverings-linket i mailen – et nyt vindue vil nu åbne sig og du vil her kunne se, at din bruger er vellykket aktiveret.
Du kan nu logge ind på e-portalen med dit brugernavn (CPR-nummer) samt dit PASSWORD (det du netop har oprettet, da du registrerede dig som bruger)

Hvis du har glemt dit pass-word kan du ringe til vores sekretær, som kan hjælpe dig med et nyt pass-word.

Der kan være 3-4 dages behandling af elektroniske henvendelser. Akutte problemstillinger bør derfor altid ske pr. telefon.
Der kan kun forespørges på det CPR-nummer, der er logget ind med. Dvs. separat log-in til ægtefæller/børn osv.

Tidsbestilling: Det er ikke muligt at bestille “dobbelttid”. Giv en kort beskrivelse af problemstillingen. Afvent godkendelse fra klinikken.
Receptfornyelse: Kun til fornyelse af fast medicin. Husk du skal modtage positivt svar på din bestilling, før medicin er bestilt.
Bestilling af stærk smertestillende medicin og beroligende medicin skal altid ske iflg. aftale med læge.
E-konsultation: Til korte spørgsmål eller tilbagemelding om sygdom, medicin eller prøvesvar.